Support og opdateringer
Har du brug for hjælp, kan du skrive til heyArtist direkte i appen og følge svaret der. Under “Opdateringslog” kan du se, hvad der er nyt.

Klik “Support” nederst i menuen. Her ser du dine sager, og om de afventer dig eller heyArtist. Er du administrator for kontoen, kan du under “Alle kontoens sager” også se de andres sager.

Klik “Ny sag”. Skriv et kort emne og en beskrivelse af, hvad der er sket. Tilføj gerne billeder eller filer med “Vælg filer” – du kan også trække dem ind eller indsætte et skærmbillede direkte.

Hvis du vil, kan du give heyArtist adgang til din konto, mens sagen behandles. Så kan vi se det samme som dig. Adgangen gælder, til sagen er løst, og højst 14 dage, og kontoens administratorer får besked, hver gang heyArtist logger ind. Du kan trække adgangen tilbage når som helst.
Du følger samtalen på sagen. Svar på samme sted, og vedhæft flere billeder, hvis det hjælper.

Under “Opdateringslog” fortæller vi om nye og forbedrede funktioner. En lille prik ved menupunktet viser, at der er kommet noget nyt, siden du sidst kiggede.